Diversified
Diversified er den mest udbredte behandlingsteknik der bruges af kiropraktorer i Danmark. Som de fleste kiropraktiske teknikker, målrettes den på det led der ikke kan bevæge sig. Det sker oftest i form af liggende behandling på kiropraktor briksene.
Diversified er en skånsom teknik, som hjælper ledene med at genopnå sine fulde bevægelsesfunktion. Der kan oftest høres en klik-lyd i forbindelse med teknikken. Dog er det ikke noget man skal være bange for, da det ikke er farligt.
Drop behandling
Drop behandling er en skånsom behandlingsmetode, som der kan bruges på alle led. Det er en hurtig behandling hvor man bruger behandlingsbordet, eller et lille bræt der dropper nedad, hvilket er årsagen til at metoden anses som skånsom for patienten.
Det er en god behandlingsform for patienter med mange smerter, eller dem som har svært ved let bevægelse. Behandlingen kan også bruges til personer som er blevet opererede, eller patienter med knogleskørhed.
Muskelbehandling
Til muskelbehandling af brystsmerter, bruger kiropraktorer en række forskellige teknikker.
- Triggerpunkts behandling med tryk på enkelte muskler som spænder op.
- Udstrækning for bedre fleksibilitet og bevægelse af musklerne i området.
- MET (muskel energi teknik) er målrettet til at opnå en bedre funktion i led, muskler og mindske smerter.
- Active Release er en dyb bindevævsmassage. Vi tilbyder samarbejde med vores dygtige massører.